Skip to content

TEMA I SEPTEMBER

Styrk dit kommercielle mindset

Kære selvstændige ildsjæl!

Så blev det september!

 

Du har sikkert allerede fået godt gang i dit virke efter sommerferien. Efteråret er lige om hjørnet og nu er det med at holde tungen lige i munden og holde momentum i salgsarbejdet.

 

Jeg sætter i september spot på mindset.

 

Salgstragte, markedsføringsfunnels, annoncekampagner og best practice vækst strategier kan nemlig ikke få dig i mål alene.

 

Det kræver et stærkt mindset at drive virksomhed. Og fortsætte. Og fortsætte. Og fortsætte lidt mere.

 

For at opnå et stærkt mindset, er vi nødt til at holde et vågent øje med vores tanker.

 

Det siges at vi tænker 60.000 tanker pr dag.

 

Og at 80 % af tankerne er negative…

 

Vi bliver hvad vi tænker.

 

Hjernen kender ikke forskel på virkelighed og fantasi og derfor er det ret væsentligt, at vi kommer på banen og tager styringen over, hvordan vores tanker får lov til at styre vores hverdag – og hermed muligheder for vækst.

 

Jeg tror ikke på, at vi altid selv kan styre de tanker der kommer ind. Men vi kan forsøge at styre vores reaktion på dem.

 

Det er sådan jeg vil beskrive ideen om at have et stærkt mindset.

 

Where focus goes, energy flows – Toni Robbins

 

Du kender det sikkert: De dage, hvor de negative tanker får lov at styre, så sker der ikke de store udviklingstrin. Man føler det nærmest som om, at man har spildt sin energi.

 

Og omvendt: Tillader du dig at føle dig opløftet, så er du ovenpå og har masser af god energi til at få handlet på det, som er vigtigt for dig.

 

Jeg vil her i septembertemaet give dig mine bedste råd til, hvordan du kan styrke dit mindset i din hverdag helt lavpraktisk.

 

Jeg vil introducere dig for metoder som jeg selv anvender og som jeg kan mærke virker for mig – specielt de dage, hvor jeg enten nedprioriterer eller glemmer at efterleve dem 🙂

 

Sæt intentionen fra morgenstunden og få de bedste forudsætninger for resten af din dag

 

Det siges, at hjernen er allermest modtagelig om morgenen og derfor kan det være en god ide at sætte intentionen for din dag så tidligt som muligt på dagen.

 

Du kender sikkert til, at få det forkerte ben ud af sengen. Det kan ødelægge energien resten af dagen – og skabe en kædereaktion af negative fokuspunkter.

 

Her er hvad jeg selv gør i morgentimerne, for at tune ind, så jeg bliver bedre rustet til ikke at agere ud fra negative tanker.

 

Taknemmelighedsdagbog

Jeg skriver min taknemmelighed ned. Jo mere du fokuserer på det, som du er taknemmelig for at du allerede har, jo mere positiv vil din tilgang (og tanker) være.

 

Jeg har tidligere i livet tænkt, at det var lidt fladt at sidde og skrive min taknemmelighed ned, men jeg blev overbevist at gode venner til at prøve det af. I dag kan jeg slet ikke undvære det og kan mærke at jeg mangler det, når jeg ikke gør det.

 

Jeg skriver for det meste også om aftenen for at reflektere over dagen, men jeg føler, at det mest givende om morgenen, da det sætter hele intentionen for hvordan jeg vil føle og tænke om min dag.

 

Det er ikke det samme som at vende mig væk fra det, som er svært. Men det giver mig brændstof til at være i det svære (og cope negative tanker bedre), når jeg fokuserer på det, som er positivt ved situationen.

 

Hvis du gerne vil i gang med at nedfælde din taknemmelighed, så kan jeg anbefale Taknemmelighedsdagbogen af Jane Kudsk og Cathrine Hougaard Sørensen, som du kan købe her eller her.

 

Ingen skærmtid de første 30 min af dagen

Den her kan glippe for mig, men jeg øver mig. Virkelig. Og jeg føler virkelig at det har en stor effekt på mit mindset, når jeg dropper morgen mobilkiggeri.

 

Jeg var i sommers på kursus med Jay Shetty. Selv en SOME guru som ham med millioner af følgere, sværger til skærmfri morgener.

 

Han beskrev det noget lignende således: ”Ville du tillade, at der kom 100 mennesker stormende ind i dit soveværelse tidligt om morgenen og herefter begyndte at give dig alle tænkelige informationer, som du skulle forholde dig til?”

 

Jeg synes at det sætter det ret fint i perspektiv, at vi faktisk tillader en storm af informationer ind i vores system, ved at åbne for Facebook, nyhederne eller hvad vi nu interesserer os for. Og hvis sindet om morgenen er modtageligt, så er det måske bedre ikke at lade dit space forstyrre?

 

Træk vejret – Sådan rigtigt. Bare i 1 minut

En grundig vejrtrækning er for mig en god måde at grounde mig selv på. Når jeg er grounded, så er min tilgang til og reaktion af negative tanker lettere. Jeg opfatter lidt den gode vejrtrækning som en fokus øvelse, hvor jeg stiller ind på, hvad jeg vil fokusere på.

 

Det behøver kun at tage 1 minut og kan gøres alle steder: mens du tager tøj på eller mens du står under bruseren.

 

Sådan gør du:

Træk vejret ind gennem næsen, mens du tæller til 4

Hold vejret og tæl til fire

Pust ud gennem munden, mens du tæller til 4

Hold vejret og tæl til fire

 

Gør dette i 1 minut (Du tæller blot indeni dig selv)

 

Jeg har lært vejrtrækningsøvelsen af Sanne Roesen, som er mindfulnessinstruktør og medindehaver af Pust-Ud, hvor hun hjælper mennesker via vejrtrækningsteknikker.

 

Øvelsen er også god til overgange fra det ene møde til det andet i løbet af dagen. Den får dig til at være til stede i nuet. Du kan også bruge den, hvis du ikke ved hvad du skal skrive om i din næste marketingkampagne. Eller hvis du er i tvivl om dine vigtigste skridt mod at nå dine mål. Der kan ligge mange svar til dig i dette lille minut. PRØV DEN!

 

Jeg håber at du har mod på at prøve dig med små justeringer i din hverdag, så du kan mærke, om den opladning, som justeringerne giver, vil understøtte din tilgang og evne til at træffe de rigtige beslutninger for din vækst. (udover at de naturligvis også kan højne din generelle livskvalitet).

 

Og husk: Du kan altid starte forfra i morgen tidlig. Det er aldrig for sent.

 

Bedste hilsner

Mette

 


 

Somme tider kan de negative tanker overtage selv den bedste!

 

Hvad med fremtiden?

 

Er det nu den rigtige målgruppe som jeg fokuserer på?

 

Er markedet stort nok til min niche?

 

Klik her og lyt til min PepCast om netop at få kontrol over tankerne, når de ”brænder på”.

 

Mit ønske er, at PepCasten vil udfordre dit mindset, så du kan gå fra fastlåst til fri.

SEPTEMBER

Tilbage til toppen

Scroll To Top