Skip to content

TEMA I OKTOBER

Støv din virksomhed af

Kære selvstændige ildsjæl!

Virksomheder har behov for at blive støvet af i ny og næ. Hvad med din?

 

For en måneds tid tilbage, sad jeg med en virksomhed, som jeg skulle hjælpe med at vækste kommercielt.

 

Virksomheden havde erkendt, at hvis de skulle vækste, så skulle de være bedre til at servere stærkere budskaber i skødet på deres ideelle kunder.

 

De havde et fundament på plads og virksomheden var i princippet veldreven.

 

Men de var begyndt at tvivle på, om de nu havde de rigtige kunder.

 

Eller om de var bevidste nok om, hvad der var deres stærkeste værdi overfor kunderne.

 

Den her virksomhed havde erkendt, at hvis de overhovedet skulle kunne lave noget god marketing og få deres budskaber ud, så var de nødt til at starte ved start.

 

De havde ideer om hvordan, men havde behov for at få hjælp fra en udefrakommende. Derfor kom jeg ind i billedet:

 

Casen var, at jeg skulle hjælpe med at synliggøre deres niche samt skabe konceptet omkring virksomheden ud fra potentialet, redefinere deres ydelser(og prissætning) samt hjælpe med at få det frem i lyset – herunder lave oplæg til, hvordan det hele kunne bruges i marketing- og salgsøjemed.

 

Jeg ser det gang på gang hos de virksomheder, som jeg hjælper:

 

Vi kan først markedsføre os ordentligt, når vi har styr på vores virksomhedskoncept.

 

Derfor vil jeg i denne måned inspirere dig i forhold til dit koncept.

 

Få styr på de fundamentale brikker i dit virksomhedskoncept

 

Det er komplekst at arbejde med virksomhedskoncepter, for hvis de skal blive stærke, skal man hele vejen rundt og kunne se helheden. Derfor er det nyttigt for de fleste, at få hjælp til det udefra.

 

Der er dog en god, simpel og helt fundamental proces, som jeg tager alle mine kunder igennem, hver gang vi indleder et samarbejde.

 

Den handler om at finde ind til nichen. Nichen er det, som alle virksomhedskoncepter er funderet i .

 

Dele af denne proces deler jeg kort med dig her, i håb om at det kan hjælpe dig med at få set din virksomhed efter i sømmene og hernæst skabt grobund for en god relancering.  

 

Start med dit Hvorfor – og få det helt ned på jorden

 

Det kan lyde en smule kliché, men det er altså vigtigt at have styr på, hvorfor du gør som du gør.

 

Jeg hører fra de fleste, at de synes, at Hvorfor klinger lidt højtravende og tror, at det udelukkende skal være på linje med noget a la ”Jeg vil bidrage til at skabe en bedre verden for menneskeheden”.

 

Jeg vil gerne prøve at få det lidt ned på jorden til dig.

 

Som 99.9 % af andre virksomheder, så antager jeg, at du i bund og grund er interesseret i, at hjælpe mennesker med dine produkter, ydelser eller services.

 

Stil derfor dig selv spørgsmålene:

 

Hvad brænder du for at gøre for mennesker? (Eller: Hvad vil du gerne gøre dem i stand til)?

 

Hvilke problemer løser din virksomhed for mennesker?

 

Hvordan løser du disse problemer for mennesker? (Har du en speciel teknik, metode eller noget som du tror på som løsning)

 

Nu kan du koble det til din ideelle målgruppe, som følger her.

 

Hvem er dit Hvorfor relevant for

 

Når jeg arbejder med konceptualisering af virksomheder, så værdiskaber vi indefra og ud – og hernæst retter vi fokus ud i markedet. Ud til kunderne.

 

Når du skal vurdere hvilke kunder der er et ideelt match til din virksomhed, så er det vigtigt at tænke lidt dybere end bare ud fra Avatar tanken, hvor man skal finde ud af, om ens målgruppe læser Alt for Damerne eller spiller golf om søndagen. Eller har en mand, der hedder Jens.

 

Det handler om at forstå det menneske som din kunde er. Det er jo dig, som skal have en relation med dem bagefter.

 

Stil dig selv spørgsmålene:

 

Hvordan skal dine kunder ikke være? (tænk evt. over, hvad der kendetegnede tidligere kunder, som tærede på din energi?)

 

Hvilke værdier er dine ideelle kunder drevet af?

 

Hvilke personlighedstræk gør sig gældende hos dem? (Stærk, handlingsorienteret, vil gå vejen, ledertype eller det modsatte?)

 

Når du skal videre i din markedsføring til dine ideelle kunder, så ligger der et dybere stykke persona arbejde forude, i forhold til at tune ind på deres tanker, følelser og hverdag.

 

Det vil jeg komme ind på i et andet tema, der handler mere indgående om hvordan du laver god marketing.

 

Jeg håber at disse indeldende manøvrer vil tjene dig!

 

Held og lykke med din forretnings udvikling.

 

Kærlig hilsen

 

 

OKTOBER

Tilbage til toppen

Scroll To Top