TEMA I MARTS

Hvem konkurrerer du med?

Kære virksomhedsejer

Gode virksomheder kan vælge at blive ved med at være gode.

 

De kan også gå efter at blive endnu bedre.

 

Lige meget hvilken ambition man har, så findes der ét faktum, som ingen kan løbe fra:

 

Virkeligheden er foranderlig og dynamisk.

 

Det betyder, at selvom du vil fastholde din virksomheds position i markedet – eller tage en større del af markedet – så kræver det, at du er på forkant.

 

Det er en indsigt de fleste virksomhedsejere har.


Men hvordan? Hvad skal der til for at være på forkant? Det vil jeg skrive lidt om til dig i denne måneds tema.

 


Den nye konkurrence

 

Det første element ville i princippet være, at kigge på konkurrencesituationen. Den klassiske model med at kigge ”ud” og definere hvem (der lige nu) er virksomhedens største konkurrenter og hvad de gør anderledes. Samt hvem der kunne være konkurrenter i fremtiden.

 

Det er alt sammen meget godt. At kigge ”ud”. Og måske adaptere lidt hist og pist fra andre. Og prøve at være endnu billigere, hurtigere eller bedre end de andre.

 

Men denne adfærd kan altså ikke stå alene. For din virksomhed kan aldrig blive som konkurrenten, da jeres DNA er defineret af noget helt andet end dem. Noget tyder derfor på, at du som virksomhed også bør kigge ”ind”, når det handler om at være på forkant.

 

Simon Sinek, forfatter til bestselleren, Start med HVORFOR (som du sikkert kender som bibelen indenfor forretningsudvikling), beskriver indgående i bogen om det, som han kalder "den nye konkurrence".

 

Han beskriver at den eneste som at vi egentlig kun bør konkurrere med, er os selv. At løbende lytte højere ind i vores egen virksomhed og efterfølgende justere virksomheden til.

 

Simon Sinek mener, at det er afgørende at have fokus på, at din virksomheds værdi i dag er blevet bedre end den var for 6 måneder siden. Og at den om 6 måneder er blevet endnu bedre end den er i dag.

 

Jeg er vild med pointen.

 

For i denne pointe ligger der en erkendelse af, at dynamiske virksomhedskoncepter er afgørende for succes. Og det er også en af mine store kæpheste. Vi har ingen virksomhed uden et tydeligt koncept.

 

Men vi skal også være åbne for at justere konceptet. Så det er altså ikke kun noget man gør, når man skal etablere en virksomhed og lave en forretningsplan. Det er altså noget som man løbende skal stemme ind i – hvis man vil bevare sin position i markedet eller vækste.

 

Så det er også for dig, som har en etableret virksomhed, men som er åben overfor at justere virksomheden løbende.

 

Så virksomhedsejer: Konkurrerer du med andre? Eller med dig selv?

 

Hvis du nu gerne vil lytte (endnu) højere indad, så har du her et par spørgsmål fra mig, som du kan stille dig og selv i forhold til din virksomheds videre vækst:

 

Hvad kan vi lære af fortiden, for at blive bedre i fremtiden?

 

Hvad er vi konkret blevet bedre til de seneste 6 måneder?

 

Har virksomhedens kunders behov ændret sig de sidste 6 måneder?

 

Hvad kan vi gøre netop i dag for at justere op?

 

Jeg håber at ovenstående kan inspirere og tjene dig og din virksomhed.

 

Kærlig hilsen 

 

Få min hjælp

En mentorordning hos mig er for virksomheder, der ikke vil gå vejen mod kommerciel vækst på egen hånd.

For dig der har erkendt at uvildig sparring kan rykke din virksomhed fra god til bedst.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig.

Vil du have mere inspiration?

De første skridt hen imod en tydeligere virksomhedsprofil

For dig der ønsker en stærk position i markedet.

Online Workshop:

Styrk virksomhedskonceptet og stå stærkere i markedet

Jeg tager dig med trin for trin, til at skabe et salgsbart koncept. 

25 minutters online træning der kun koster din mailadresse.

marts

Tilbage til toppen